Kostvejledning
Hvis du søger en ny slankekur, er du landet et forkert sted…
Dette er ikke vejen til en ny slankekur, men en beslutning om en ny livsstil. Nogen tager beslutningen selv, andre er tvunget til det af helbredsmæssige årsager. Søger du hjælp til en sundere livsstil, så læs blot videre…
Det handler meget om at få sin krop og sind i balance. Det kan ske ved den rette kost, væske indtag, motion, god søvn, ro, hvile, positiv fokusering og især omtanke for den, som personlighed du er.
Jeg bruger gerne mindfulness i forbindelse med ændring af spisemønstre, idet det er vigtigt at lære sin krop at kende og lytte til sin krop og de basale behov, som kroppen har.
Det kan også være andre udfordringer som står i vejen for et vægttab (eller vægtøgning) – her kan jeg bla. anvende skyggecoaching som redskab i min vejledning.
Vi spiser ofte i sociale sammenhæng, men også hvis vi vil ændre en følelse inden i os og det er ikke altid lige hensigtsmæssigt. Derfor er det bedste redskab du kan give dig selv, at mærke efter med kroppen om du har brug for mad, om det blot er for selskabets skyld eller om det blot følelserne der spiller dig et puds.
Vi er meget forskellige som mennesker. Nogle kan klare store forandringer hurtigt, mens andre skal tage bittesmå skridt.
Jeg tager udgangspunkt i den enkelte person og laver derfor ikke kostplaner, men giver guidelines der passer til den enkelte, samt en plan ud fra min vurdering ved den indledende samtale. Ofte kan små ændringer give synligt resultat i løbet af kort tid.
De ændringer, der skal til for at finde den nye livsstil kan tage tid, fordi du skal finde/vælge den rigtige model, så man undgår at falde tilbage til gamle vaner. Derfor er det vigtigt at have tålmodighed, til at ændre sine vaner, så dit hoved kan følge med. Du skal have dig selv med i processen, ellers holder det ikke på sigt.
Vi gennemgår din nuværende kost og planlægger ud fra dine ønsker, en kost der tager hensyn til din hverdag og dine personlige mål. Du bestemmer farten, og jeg hjælper dig med at skabe de rette rammer, så du kan finde din vej, på en sikker og sund måde.
Kontakt mig her