cakes, dessert, sugar-3257019.jpg
Tina Klitgaard

Tina Klitgaard

Kostvejleder & Livsstilscoach

Sukkerafhængighed

Er du afhængig af sukker og søde sager?

Er du afhængig af sukker og søde sager?

Her i vores lille Danmark spiser vi mellem 30 til 50 kg. sukker om året.
Sukker kan både påvirke os fysisk og psykisk.
Det påvirker ikke vores mæthedsfornemmelse at spise sukker, derfor er det let at spise og drikke i store mængder.
Hvis vi spiser for meget sukker, kan vi komme til at mangle vitaminer, mineraler, sundt fedt og proteiner.
Dette gælder både for børn og voksne.
Sukker nedbrydes og optages hurtigt i kroppen. Det giver en hurtig blodsukkerstigning, efterfulgt af et hurtigt blodsukkerfald.
Det kan føre til træthed, uro og ustabilt humør.
Et svingende og højt blodsukker dagligt sætter vores immunsystemet på overarbejde. På sigt kan det give inflammation og et dårligt immunsystem.
Overvægt kan skyldes et stort forbrug af sukker, fordi sukker kan omdannes til fedt i vores fedtceller og overvægt kan give livsstilssygdomme.
Vores tarmflora kan også blive påvirket af sukker. Den elsker grønt, fibre og sund mad. For meget indtag af sukker kan give grobund for uhensigtsmæssige svampe, bakterier og parasitter som lever af sukker og junkfood. Det vi spiser påvirker i den grad vores tarmflora i den ene eller anden retning. Vores tarmfora kan have indflydelse på udvikling af både fysiske og psykiske sygdomme.
Afhængighed er et andet problem. I hjernen har vi et belønningscenter, som frigiver dopamin, når vi spiser sødt.
Det giver en lykkefølelse og dermed lysten til at spise endnu mere. Efterhånden skal vi have mere og mere for at få denne lykkefølelse.

Er du træt af at være sukkerafhængig, vil jeg anbefale dig at helt at undgå sukkerholdigt mad og drikkevarer.
Spis 3 gode måltider mad om dagen, som indeholder sundt fedt, grove grøntsager og protein.
På denne måde vil du hurtigt fjerne trangen til det søde og stabilisere dit blodsukker.
Undgå også zero eller light produkter, da det blot snyder din hjerne og ikke giver dig det du i virkeligheden mangler.

Mere grønt – ja tak 😀

Del dette blogindlæg

Del på facebook
Facebook
Del på email
Email
Scroll til toppen